Social- og sundhedsassistent

Bofællesskabet Langkærgård i Furesø Kommune - 30 timer om ugen

Stillingsomfang: 30 timer/uge

Ansøgningsfrist: 14. august 2026 kl. 10.00

Samtaler: 27. og 28. august 2026

 

Er du vores nye kollega?

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at blive en del af Bofællesskabet Langkærgård - et § 105-tilbud i Furesø Kommune med § 85-støtte til voksne borgere med nedsat psykisk og eventuelt fysisk funktionsevne.

På Langkærgård bor der 12 beboere i alderen 35-78 år. Beboerne har forskellige kognitive udfordringer og behov for støtte til almindelige daglige funktioner, pleje og omsorg. Behovet for støtte er individuelt. 

Vi gør en dyd ud af at møde beboerne holistisk og med udgangspunkt i, hvor de er i livet. Etik er i højsædet, og vi arbejder med en rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang.

Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og medarbejdere med anden relevant uddannelsesbaggrund. Vi modtager desuden social- og sundhedselever og pædagogstuderende.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et arbejde, hvor du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og gode muligheder for faglig udvikling. Vi tilbyder blandt andet:

  • Gode muligheder for kollegial sparring, supervision, personalemøder, temadage og kurser.
  • Et godt, rummeligt og sjovt kollegialt fællesskab med plads til forskelligheder.
  • Mange forskellige faglige opgaver og udfordringer, hvor der er plads til nytænkning og udvikling.
  • Gode kursus- og uddannelsesmuligheder.
  • Mulighed for at være med til ferieture og udflugter sammen med beboerne.

 

Stillingen indebærer skiftende arbejdstider hele døgnet og på alle ugens dage. Du skal regne med at arbejde hver 3. weekend, cirka 2 aftener om ugen samt indgå i rådighedstjenester. Arbejde jul, nytår og helligdage fordeles på skift.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at

  • Understøtte beboerne i dagligdagen med udgangspunkt i deres individuelle behov.
  • Sikre dokumentationspraksis af høj kvalitet.
  • Medvirke til at udvikle den faglige kvalitet.
  • Dele din faglige viden og kompetencer med kollegaer.
  • Sikre sammenhæng og vidensdeling i borgerforløb med flere forskellige samarbejdspartnere.
  • Være opsøgende og nysgerrig på ny viden og bringe den i spil i personalegruppen.
  • Vejlede elever, studerende og tilkaldevikarer i det daglige arbejde.
  • Bidrage til et trygt, respektfuldt og udviklende miljø for både beboere og kollegaer.

 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Kan dokumentere efter gældende retningslinjer og sikre, at dokumentationen er opdateret.
  • vi forventer du kan dosere og håndtere medicin.
  • Har interesse for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed.
  • Kan arbejde selvstændigt, disponere over din egen tid og træffe beslutninger inden for
  • de overordnede rammer.
  • Kan dele ud af din faglige viden til kollegaer.
  • Arbejder struktureret og har stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.

 

Beboernes og kollegaernes ønsker til dig

Som vores kommende kollega ønsker vi, at du:

  • Har lyst til at arbejde med målgruppen.
  • Besidder rummelighed, empati og tålmodighed.
  • Har en høj etik i arbejdet med beboerne.
  • Har selvindsigt og kan reflektere over egen praksis.
  • Er omstillingsparat og trives i en travl og spændende hverdag.
  • Kan skabe tryghed og indgå i tillidsfulde relationer.
  • Har godt humør og ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
  • Har interesse i at arbejde tværfagligt.
  • Har et positivt livssyn.
  • Har lyst til at gøre en forskel.

 

Vil du være en del af Langkærgård?

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Martin Hornemann på telefon 72 16 41 70 eller på mail maho@furesoe.dk.

Du kan også besøge beboernes hjemmeside: www.langkaergaard-bo.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026 kl. 10.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 27. og 28. august 2026 mellem kl. 9.00 og 15.00.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Voksne med særlige behov
Afdeling:
Længerevarende Botilbud
Kontaktperson:
Martin Hornemann
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327