Social og sundhedsassistent til nattevagt

Social- og sundhedsassistent i fast nattevagt - til Hjemmeplejen i Furesø Kommune


Vil du være med til at sikre, at Furesøs borgere får kvalificeret og omsorgsfuld pleje i deres eget hjem? Er du ansvarsbevidst og fleksibelt indstillet? 

Så er du måske vores nye nattevagt.

I Furesø Kommune vil vi gøre det trygt at blive gammel, og vi søger netop nu en social- og sundhedsassistent til nattevagt (lige uger, 7:7) fra d. 1. januar 2026.

    
I er en lille gruppe, der består af 2 social- og sundhedshjælpere og 1 social- og sundhedsassistent, der er fælles om at servicere Furesø Kommunes borgere om natten. Jeres samarbejde omkring borgere og sparring om opgaveløsningen, er altafgørende for, at vores borgere oplever gode og trygge forløb hele døgnet. Du skal indgå med sundhedsfaglig kompetence, og varetage både helhedspleje og sundhedsfaglige opgaver. 

I Furesø Kommune er der ikke er langt fra idé til handling, og vi vil være på forkant med udviklingen og de spændende udfordringer, vi står overfor. Vi arbejder innovativt og har brug for en natassistent, der kan og vil være med til at gøre en forskel.

Vi forventer at du: 

  • er uddannet social- og sundhedsassistent med minimum 4- 5 år erfaring inden for ældreområdet efter endt uddannelse 
  • er stolt af din faglighed, dygtig med et godt overblik 
  • har flair for it og kan formulere dig skriftligt i forbindelse med dokumentation 
  • er fleksibel og positivt indstillet,
  • har lyst til at arbejde i en virksomhed i udvikling, hvor du får mulighed for at blive dygtigere 
  • gerne interesse for og erfaring med enten demens eller psykiatri
  • erfaring med at arbejde ud fra den rehabiliterende tanke
  • har kørekort og er frisk på at køre i elbil
  • er mødestabil og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  1.  
  2. I Furesø passer vi på dem, der passer på vores borgere. Derfor tilbyder vi dig:
  • En ny sammenlagt Hjemme- og Sygepleje med stærke fagligheder samlet i nyistandsatte lokaler i Værløse. 
  • En grundig introduktion 
  • Et ansvarsfuldt og selvstændigt arbejde i et afvekslende og lærerigt miljø. 
  • En arbejdsplads med stor faglighed, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.
  1. Vi arbejder ud fra værdierne: dialog, åbenhed og engagement. 
  2.  
  3. I Hjemmeplejen arbejder vi ud fra Furesø Kommunes værdigrundlag og kvalitetsstandarder,
  4. desuden arbejder vi med NEXUS omsorgssystem. Læs mere om Hjemmeplejen https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmehjaelp/

 


Vil du vide mere om stillingen, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte:

 

Team koordinator for nattevagten Maj-Britt Nøhr  telefon: 7216 3660 mail:  mnj6@furesoe.dk 

Eller daglig leder af hjemmeplejen Katrine Maymann mail: kmm1@furesoe.dk

 

Ansøgningsfristen Fredag d.21/11 2025  kl. 12.00  Samtaler torsdag d.27/11 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Ældrepleje
Afdeling:
Hjemmepleje
Kontaktperson:
Maj-Britt Nøhr Jensen
Kontaktperson:
Katrine Maymann
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327