Bygningsansvarlig/projektleder uddannet arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør el.lign. søges til Furesø Kommune


Vi tilbyder et spændende job, hvor du bidrager til at skabe fysiske rammer, der understøtter kommunens aktiviteter og udvikling, samt spændende og udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag. Vi har engagerede og hjælpsomme kolleger på en arbejdsplads, som har bruger og medarbejder i fokus. Udvikling og Byggeri i Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg søger en Bygningsansvarlig/projektleder til at varetage daglig drift og vedligeholdelse på ca. halvdelen af kommunens ejendomme, samt bygherrerollen for en række af Furesø Kommunes byggeprojekter som skal være bæredygtige og CO2 Neutrale.

Udvikling og Byggeri har ansvaret for nybyggeri, ombygning og renovering, samt drift og vedligehold af f.eks. skoler, fritidshjem, daginstitutioner, idrætsanlæg, kulturinstitutioner mv.

Ejendomsporteføljen omfatter ca. 190 ejendomme og den samlede ejendomsportefølje er på ca. 243.000 m2. Afdelingen har 20 engagerede og dygtige medarbejdere, bestående af arkitekter, ingeniører, maskinmestre, bygningskonstruktører m.fl.


Om stillingen

Som Bygningsansvarlig/projektleder varetager du opgaverne

  • Bygningssyn og indtastning af aktiviteter i elektronisk vedligeholdelsesprogram som er Main Manager
  • Prioritering af afhjælpende og akutte, samt planlagte drifts- og vedligeholdelsesopgaver som indgår i en help desk i centerets Facilities Management program Main Manager
  • Udarbejde udbudsmateriale og gennemfører licitationer
  • Udførelse af vedligeholdelsesopgaver og -projekter
  • Rådgivning og vejledning til tekniske servicemedarbejdere og brugere på ejendommene
  • Tæt samarbejde med anlægsteamet ved nybyggeri og ombygning for at sikre drift og vedligehold fremadrettet i de nye projekter, samt sikre en god overdragelse af ny- byggerierne til sikker drift
  • Din opgave som projektleder er at varetage bygherrerollen og får dermed ansvar for, at dine byggeopgaver og -projekter gennemføres til aftalt kvalitet, økonomi og tid og dermed også at have opgaven/projektet fra ide til 1 og 5 årsgennemgang. 
  • Du kommer til at stå for den overordnede planlægning og styring af projekterne i tæt dialog med rådgivere, fagcentre og øvrige involverede parter. Du vil ligeledes indgå i et tæt samarbejde med jurister og udbudskonsulenter omkring gennemførelse af udbud, kontraktindgåelse mv. samt ikke mindst dine nærmeste kollegaer. Det vil være en fordel, hvis du selv kan forestå mindre digitale skitseringsopgaver af egne og andres projekter. 
  • Endelig vil du få en central rolle i vores strategiske partnerskaber for vedligeholdelse og energirenoveringer på kommunens ejendomme

Der er stort ledelsesmæssigt og politisk fokus på, at Udvikling og Byggeri leverer tidssvarende byggerier, som understøtter kommunens politikker, eksempelvis arkitekturpolitikken, politikker vedr. klimaområdet (BR2020), arbejdsmiljø, sociale klausuler mv. Du vil derfor løbende skulle sørge for dokumentation og afrapportering i organisationen og til det politiske niveau. ser gerne at den rette kandidat:

  • Som besidder lydhørhed overfor interessenters ønsker og behov og have evnen til at rådgive dem om konsekvenserne heraf
  • Har erfaring med lignende stillinger, herunder planlægning og styring af et projektforløb
  • Evner at arbejde selvstændigt, og være hjælpsom over for kolleger
  • Har gode evner til at formidle, er udadvendt og deler gerne læring
  • Har interesse for at arbejde med administrative opgaver i en politisk styret organisation
  • Arbejder struktureret med flair for økonomistyring og dokumentation
  • Har byggefaglig baggrund, samt besidder evnen til at sidde for bordenden og træffe væsentlige beslutninger i tæt samarbejde med projektets interessenter/brugere/kunder
  • Besidder en vis form for robusthed i svære sager som er komplekse, som tager tid, forsinker tidsplaner m.v. og betyder konflikthåndtering
  • Har erfaring med projektledelse og IKT, herunder planlægning og styring af et projektforløb
  • Besidder viden om energioptimering via tekniske løsninger, alternativ energiformer, adfærdsfokus og driftsoptimering
  • Er helhedstænkene i Facilities Management og fokusere på synergien på ejendomsområdet og på tværs af brugere og ejendomme
  • Har stærk og faglig tilgang til skitsering og kan udføre mindre projekteringsopgaver
  • Har gode digitale færdigheder og det vil være en fordel at du kan håndtere Auto Cad og Revit vil være en fordel
  • Evner at arbejde selvstændigt, og være hjælpsom over for kollegaer
  • Har gode evner til at formidle, er udadvendt og gerne deler læring

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn.
  • Ansøgningsfrist er tirsdag d. 14. maj 2024 kl. 23,59.
  • Stillingen ønskes besat snarest derefter.
  • Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos afdelingsleder Udvikling og Byggeri Erik Justesen på tlf. 72165338.
  • Ansættelsessamtaler vil ske torsdag d. 23. maj 2024 og fredag d. 24. maj 2024

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Afdeling:
Udvikling og Byggeri
Kontaktperson:
Erik Justesen 7216 5338
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327