Daglig leder til botræningstilbud Søndersø

Vil du stå i spidsen for et botilbud, hvor unge med autisme lærer at mestre et selvstændigt liv? Har du blik for både faglighed og drift – og lyst til at lede en engageret personalegruppe? Så er det dig, vi søger som daglig leder til Botræningstilbuddet Søndersø.

I Furesø Kommune arbejder vi målrettet med at udvikle vores tilbud på det specialiserede voksenområde – og det kræver ledelse tæt på både praksis og mennesker. Derfor opnormerer vi med en daglig leder til Botræningstilbuddet Søndersø, så afdelingslederen får stærk faglig og personalemæssig støtte tæt på driften.

Hvis du brænder for at skabe rammerne for et godt hverdagsliv for borgere med autismespektrumforstyrrelser – og samtidig evner at motivere og udvikle en faglig stærk medarbejdergruppe – så er det måske dig, vi leder efter.

Du vil som daglig leder referere til afdelingslederen og blive en del af et tværgående lederteam på voksenområdet, hvor vi har fokus på kvalitet, samarbejde og kontinuerlig udvikling af praksis.

Om botræningstilbuddet Søndersø
Botræningstilbuddet er et midlertidigt tilbud med 16 boliger efter Servicelovens § 107. Målgruppen er unge mellem 18 og 40 år med autismespektrumforstyrrelser. De kan også have en lettere udviklingshæmning eventuelt med en sekundær komorbid diagnose. Målet er, at de unge efter opholdet er i stand til at flytte i egen bolig med eller uden støtte.

Beboerne deltager i hverdagens opgaver, strukturerede sociale aktiviteter og tilbud som selvforståelseskursus og social færdighedstræning. Vi har fokus på at skabe et trygt, forudsigeligt miljø med høj faglighed og anerkendende tilgang.

Om stillingen
Som daglig leder har du det overordnede ansvar for den daglige drift og personaleledelse i tilbuddet, herunder:

  • Personaleansvar for 12 medarbejdere
  • Tjenesteplanlægning, lønforhandlinger og afholdelse af udviklingssamtaler
  • Driftsansvar, herunder at sikre en stabil, fagligt velfunderet hverdag
  • Indberetning til Tilbudsportalen og håndtering af tilsyn fra Socialtilsynet 
  • Håndtering af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Samarbejde med afdelingsleder om faglig og organisatorisk udvikling
  • Indgå i driften i et mindre omfang
  • Ad hoc-opgaver, der følger med i en dynamisk hverdag

Du bliver en del af et fagligt stærkt ledelsesteam i Furesø Kommune og får god støtte til at udvikle både dig selv og tilbuddet.

Vi søger dig, der:

  • Har en socialfaglig eller pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med ledelse
  • Kender til autismeområdet og de følgediagnoser målgruppen ofte har, og kan omsætte struktur og faglighed til praksis
  • Trives i en rolle med mange bolde i luften og blik for både mennesker og systemer
  • Kan skabe retning, følgeskab og trivsel i en medarbejdergruppe
  • Er stærk i planlægning, opfølgning og dialog – både internt og med eksterne samarbejdspartnere

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld lederstilling med tydelig kerneopgave
  • Mulighed for at forme og videreudvikle et vigtigt tilbud for unge med autisme
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde i en kommune med høje faglige ambitioner
  • Supervision, efteruddannelse og ledelsessparring

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Lønniveauet er ca. 550.000 kr. netto årligt og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen med forventet tiltrædelse 1. oktober 2025 eller tidligere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Ulrik Kristensen på telefon 7216 5050 eller på muj@furesoe.dk 

Ansøgningsfristen
Du kan søge stillingen frem til 10. august. Vi udvælger kandidater 11. august og afholder ansættelsessamtaler 15. august 2025 og evt. 2. samtaler 19. august. 

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Voksne med særlige behov
Afdeling:
Længerevarende Botilbud
Kontaktperson:
Morten Ulrik Kristensen 7216 5050
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327