Dansklærer og kulturfagslærer til udskolingen på Lille Værløse Skole

Brænder du for danskfaget og har du lyst til at undervise i et eller flere af kulturfagene?
Ønsker du at være klasselærer på 8. årgang og være en vigtig del af et stærkt team i udskolingen? 
Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi har det seneste år - som ledelse og personale - arbejdet med Lille Værløse Skoles fundament (værdisæt). Vi står på at samarbejde mellem professionelle er en central del af det at arbejde hos os. Vi forpligter os til fællesskabet, og som noget nyt i dette skoleår har vi afsat en fast eftermiddag til fælles forberedelse. I dette tidsrum har ledelsen samtidig "åben dør" og står til rådighed. Derudover afholder vi hver uge teammøder sammen med teamet.

Om stillingen

Vi søger en lærer til en fuldtidsstilling i udskolingen med opstart 1. december 2025 eller hurtigst muligt.
Stillingen rummer:

  • Dansk og klasselærerfunktion i én 8. klasse, i et team med tre 8. klasser
  • Kristendom og samfundsfag på 8. årgang 
  • Holdtimer på årgangen og tæt samarbejde med teamet omkring 8. klasse
  • Historie, samfundsfag og kristendom i en af vores to 9. klasser. 

Det er ikke en forudsætning, at du kan og vil undervise i alle kulturfagene - vi ser meget gerne ansøgninger fra dig, der har dansk og blot ét af kulturfagene, eller blot ønsker at varetage en af opgaverne. 

Vi håber desuden at ansætte en som har lyst til på sigt at varetage skolens funktion som læsevejleder. Har du allerede erfaring eller uddannelse, er det et plus - ellers tilbyder vi at sende dig på læsevejlederuddannelse. Dette er dog ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Vi søger en lærer, der …

  • er uddannet lærer med linjefag i dansk og gerne i ét eller flere kulturfag
  • trives med klasselærerrollen og har lyst til at skabe stærke fællesskaber i klassen
  • er engageret, struktureret og tydelig i sin klasseledelse
  • har lyst til at indgå i et tæt, professionelt teamsamarbejde, hvor man spiller hinanden gode
  • kan balancere både faglig fordybelse og fokus på elevernes trivsel

Om Lille Værløse Skole

Lille Værløse Skole er kendetegnet ved ambitiøse og fleksible medarbejdere, en mangfoldig elevgruppe og en ledelse, der arbejder for at skabe balance mellem faglig udvikling og styrkelse af sociale kompetencer.
Vi samarbejder aktivt med lokalsamfund og erhvervsliv, og vi er stolte af, hvordan virkeligheden integreres i undervisningen gennem kreative og innovative projekter.

Skolen har ca. 635 almenelever, 87 elever i gruppeordningen og 125 medarbejdere. Undervisningen er organiseret i børnemiljø (0.-4. årgang) og ungemiljø (5.-9. årgang). Vi ligger kun 10 minutters gang fra Værløse Station – 31 minutter med S-tog fra Nørreport.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et stærkt, engageret team i udskolingen, hvor samarbejde er en bærende værdi
  • Gode muligheder for sparring med kolleger, ledelse og skolens ressourceteam
  • Kompetenceudvikling – fx uddannelse som læsevejleder
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, fællesskab og faglig udvikling går hånd i hånd

Praktisk information

  • Stillingen er på fuld tid (37 timer), men vi modtager også gerne ansøgninger fra dem som ønsker at arbejde på deltid.
  • Opstart: 1. december 2025 eller hurtigst muligt. Der er også mulighed for at blive ansat før.
  • Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn

Er du nysgerrig?

Vi ser meget gerne, at du kontakter os for en uformel snak og eventuelt et besøg på skolen, inden eller efter du har sendt din ansøgning. Kom og oplev hverdagen og mød dine kommende kolleger.

Du er velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder i ungemiljøet, Magnus Collin Meinertz Spaniel, tlf. 72 16 45 39
  • Afdelingsleder Emilie Schou Svejstrup, tlf. 72 16 46 46

Ansøgningsfrist

Senest søndag den 26. oktober 2025 kl. 23.59.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Afdeling:
Lille Værløse Skole
Kontaktperson:
Magnus Collin Meinertz Spaniel
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327