I Furesø Kommune har vi oplevet høj byggeaktivitet de seneste år, og det fortsætter. En kollega har valgt at søge nye græsgange, så byggesagsteamet søger en ny dygtig kollega. Vi tilbyder en stilling i et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi både har travlt og trives.
Et job med faglig dybde og variation
Hos os får du mulighed for at arbejde med alt fra mindre byggesager til komplekse erhvervsbyggerier, dispensationer fra lokalplaner og juridisk udfordrende klagesager - og alt hvad du kan forestille dig derimellem. Vi sigter efter, at du får sager, der matcher dine interesser og kompetencer. Vi lægger vægt på at du har lyst til at udvikle dig fagligt.
Vi søger en kollega, der også har flair for og interesse i at analysere svære problemstillinger og finde løsninger, der balancerer borgernes ønsker, lovgivning og politiske mål. Du skal trives med at gå i dybden, stille de rigtige spørgsmål og finde vejen frem.
Du vil indgå i afdelingens vagtordning med screening af indkomne sager og telefonpasning. Du vil også opleve, at vi arbejder benhårdt på at have et rigtig godt samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv. Og vi vil gerne blive endnu bedre.
Vores team – fagligt og socialt stærkt
Vi er 12 byggesagsbehandlere og to studentermedhjælpere, der arbejder tæt sammen og supplerer hinanden i hverdagen. Vi har en stærk sparringskultur og prioriterer både faglig udvikling og sociale aktiviteter. Vi supplerer hinanden i enhver henseende. Samarbejdet rækker ud over teamet, hvor vi har let adgang til specialister i hele forvaltningen.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der:
Vi søger en engageret kollega, som vil hjælpe med at fastholde vores korte sagsbehandlingstider, og sikre sagsbehandling af høj kvalitet. En kort sagsbehandlingstid er ikke bare vigtig for borgere og virksomheder – det bidrager også til et godt arbejdsmiljø. Du skal have lyst til at bevæge dig smidigt mellem borgernes ønsker om et godt liv i Furesø, byrådets 2030-mål, planer og byggelovgivning.
Vi drømmer om en erfaren kollega, men er du nyuddannet og klar på en stejl læringskurve, hører vi også gerne fra dig. Du kan fx være ingeniør, arkitekt, byggetekniker, konstruktør, landinspektør eller lignende.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Plan og Byg med 22 kollegaer, som arbejder med kommuneplan, lokalplaner, byudvikling, byggesagsbehandling, BBR og almene boliger.
Vi er en del af Center for By og Miljø, som også består af Natur & Miljø og Klima & Mobilitet, Driftsgården og Servicevagten. Centeret har følgende værdigrundlag: ”I Center for By og Miljø (CBM) er vi drevet af faglig nysgerrighed, ansvarlighed og lysten til at gøre en forskel – både for borgerne og for hinanden. Vi er ambitiøse, modige og hjælpsomme, og vi lægger vægt på åben dialog, samarbejde og fælles læring. Vi prioriterer at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi holder det, vi lover, fejrer vores succeser – og griner sammen i hverdagen.” Som byggesagsbehandler bliver du en del af dette fællesskab, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt til den kultur og ånd, vi værner om i CBM.
Vi holder til på rådhuset i Værløse, hvor vi har åbne kontorer, fleksible pladser, god kantine og fine omklædningsfaciliteter.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer om ugen med flextid. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 19. august 2025
1. samtale: Fredag den 22. august 2025
2. samtale: Tirsdag den 26. august 2025
Vil du vide mere? Tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Anny Toftkær på tlf. 7216 5893 eller teamleder Henrik Kisbye på tlf. 7235 5468.
Læs mere om os på www.furesoe.dk
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.