Faglig Koordinator

Faglig Koordinator til Indsatser for Børn 

I indsatser for Børn skal vi ansætte en faglig koordinator, hvorfor vi søger en kompetent socialrådgiver med solid erfaring fra det specialiserede børneområde til at blive en del af vores team.

Vi har brug for dig, der har stærke relationelle kompetencer, sikrer en høj faglighed og et godt sagsflow.

Du vil samarbejde tæt med afdelingslederen om den daglige og faglige drift af afdelingen. Vi arbejder med et stort engagement for at skabe de bedste løsninger for børn og deres familier. Vores hverdag er præget af høj faglighed, stærkt kollegaskab og en fælles ambition om at gøre en forskel.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling, hvor du som faglig koordinator får en central og betydningsfuld rolle i afdelingen.

I Indsatser for Børn består teamet af 14 dedikerede rådgivere, to familieplejekonsulenter, én faglig koordinator (dig) og en afdelingsleder. Rådgiverne er opdelt i to distriktsteams med henholdsvis 6 og 8 medarbejdere. Deres primære opgaver inkluderer udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser samt iværksættelse af støtte og opfølgninger på både forebyggende indsatser og anbringelser med og uden samtykke for børn i alderen 0-14 år.

Afdelingen inkluderer også et lille team bestående af to familieplejekonsulenter, der arbejder med matchning og løbende tilsyn med børn og unge i plejefamilier og børne- og unge hjem og vi har et ungeteam, hvor de sidder 8 socialrådgivere, 5 uddannelsesvejleder og vores SSP.

Om dig:

  • Du har lyst og evne til at kombinere høj faglighed med økonomisk ansvarlighed, gennem faglig sparring, sagsgennemgange, ledelsestilsyn, understøttelse i bevillinger og tydelige afgørelser.
  • Du har fokus på tværfaglighed og bidrager til at understøtte det helhedsorienterede perspektiv.
  • Du deltager i og bistår ved komplekse og svære borgermøder.
  • Du er et vigtigt bindeled mellem rådgivere og ledelse.
  • Du spiller en aktiv rolle i den fortsatte implementering af Barnets Lov, herunder har fokus på inddragelse af barnet i sagsbehandlingen.
  • Du er med til at skabe struktur, retning og faglig udvikling i hverdagen.
  • Du bliver en del af bagvagten ift. vores døgnvagt, hvor du telefonisk er til rådighed i sparring (funktionen deles med den øvrige ledelse).

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Har solid erfaring fra myndighedsområdet med børn og unge.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samspil med kolleger og ledelse.
  • Har blik for både det faglige og det organisatoriske.
  • Har fokus på tværfaglighed og understøtter, at vi når længst i fællesskab.
  • Har lyst til at tage ansvar og være med til at udvikle afdelingen i en tid, hvor Barnets Lov stadig fylder i vores dagligdag og hvor vi gerne vil have den mere implementeret.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at udvikle og sikre kvalitet og arbejdstilrettelæggelse med fokus på lovmedholdelighed og effekt og mening for børn, unge og familier i tæt samspil med ledelsen.
  • Understøttelse af arbejdet med planlagte og igangværende udviklingstiltag.
  • Godt kollegaskab, med højt til loftet og, hvor der er plads til et grin i en travl og indimellem uforudsigelig hverdag.
  • Fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemme.
  • Kantineordning.
  • S-tog lige om hjørnet (Linje B).

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer, og den ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Skaarup på telefon 72165928. Send gerne en sms, og du vil blive kontaktet.

Ansøgningsfristen er den 25.1.2026.

Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Afdeling:
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser
Kontaktperson:
Louise Skaarup
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327