Klimamedarbejder til Furesø Kommune

Klimaambitiøs kommune søger fagligt kvalificeret klimamedarbejder – med stærke samarbejdsevner 


Brænder du for klimaet og for at skabe mærkbare forandringer? 

Vil du være med til at inspirere, engagere og motivere borgerne i Furesø? 
Og er du analytisk og struktureret med flair for at drive processer i en politisk ledet organisation? 

I Furesø Kommune søger vi en ny kollega til vores klimasekretariat. Teamet har ansvaret for at følge op på implementeringen af vores klimaplan og for at re-certificere den. Teamet inviterer desuden borgere, virksomheder og aktører til at reducere deres klimabelastning.  Med byrådets 2030-mål er der en klar vision om, at Furesø Kommune værner om vores natur og den øgede biodiversitet. Målet er CO2-neutralitet i 2030. Det betyder, at vi arbejder benhårdt på at skabe den nødvendige infrastruktur i alle vores sektorplaner, for at det klimarigtige valg bliver det lette valg. Vi samarbejder med erhvervsliv og borgere om langsigtede, innovative miljø- og klimaløsninger. 

Om stillingen 
Du vil få mange berøringsflader med borgere, virksomheder og professionelle rådgivere m.fl. Din hverdag bliver præget af variation og samarbejder på kryds og tværs i organisationen. Derfor er det en forudsætning, at du sætter pris på en afvekslende arbejdsdag, hvor du møder mange forskellige mennesker. 

Dine primære opgaver vil være at: 

  • Understøtte implementeringen af klimaplanen i hele kommunen 
  • Revidere klimaplan 
  • Forberede sager til politisk behandling 
  • Involvere borgere og virksomheder 
  • Undersøge muligheder for at fundraise til klimaplanens indsatser 

 Om dig 
Vi søger en ambitiøs og samarbejdsorienteret kollega, der brænder for klimadagsordenen, kan se sammenhænge og helheder – og som formår at skabe fremdrift. 

Det er vigtigt, at du er god til at inddrage, koordinere og videndele på tværs. I stillingen vil du få rige muligheder for at bringe alle dine kompetencer i spil. 

 

Du har et stort engagement, udpræget gode samarbejdsevner og en positiv indstilling. Vi forventer, at du trives i et afvekslende miljø, hvor nogle opgaver er præget af korte deadlines, fx i forbindelse med politiske beslutningsprocesser.  

 

Vi lægger desuden vægt på, at du er ansvarsbevidst, har gåpåmod og er parat til at gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Vi er fleksible i forhold til dine behov og lægger vægt på, at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv, og at det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde. 

 

Vi ser gerne, at du: 

Har relevant faglig uddannelse inden for klimaplanlægning og klimaledelse 

  • Kan lide at arbejde med store datamængder 
  • Har erfaring med at søge EU-midler, indgå i EU-projekter og afrapportere dem 
  • Har erfaring med at involvere interessenter i implementering af klimaindsatser 
  • Kan understøtte erhvervsforeningerne i at motivere deres medlemmer til klimahandling 
  • Har erfaring fra lignende job i anden kommune og er i besiddelse af Klimaalliancens kompetenceløft til klimakoordinatorer 

 Velkommen til Furesø Kommune 
Som klimamedarbejder bliver du en del af klimateamet i afdelingen Klima & Mobilitet, der er én af fem afdelinger i Center for By og Miljø, hvor du vil arbejde tæt sammen med dygtige fagfolk inden for mange forskellige områder.  

Vores kultur baserer sig på tillid og godt humør. Kom og vær med til at skabe fremtidens løsninger på klimaudfordringerne i Furesø Kommune sammen med os.  Vi holder til på Furesø Kommunes Rådhus i Værløse. S-toget kører næsten lige til døren. Vi sidder i åbne storrumskontorer med fleksible pladser. Og så synes vi selv, at vi har en ret god kantine. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen. Du vil få mulighed for faglig og personlig udvikling. 

Vi ser frem til at høre fra dig. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte: 

  • Afdelingsleder Anne-Marie Bøgh på tlf. 7216 4951 eller amr1@furesoe.dk 
  • Klimakoordinator Stine Rahbek Pedersen på tlf. 7216 4142 eller srp1@furesoe.dk 

 Ansøgningsfrist og tiltrædelse 

Ansøgningsfrist er tirsdag den 4. november med planlagt tiltrædelse den 1. januar 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 7. november og mandag den 10. november med efterfølgende 2. samtale mandag den 17. november. 

Vi glæder os til at møde dig. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Afdeling:
Klima og Mobilitet
Kontaktperson:
Anne-Marie Bøgh
Kontaktperson:
Stine Rahbek Pedersen
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327