Har du et stærkt fagligt ståsted — og drømmer du om at få tid, rum og kolleger til virkelig at gøre en forskel for børnene?
Hareskov Børnehus har tilført ekstra midler til en bedre normering på mellemgruppen, og derfor søger vi endnu en engageret og ambitiøs pædagog, der sammen med de 2 øvrige pædagoger vil være stueledere for vores dejlige gruppe af 3-4-årige børn.
En hverdag med faglighed, nærvær og fællesskab
Mellemgruppen består af to stuer, der er slået sammen til ét stærkt fællesskab. Det giver en helt særlig mulighed for at arbejde fleksibelt, skabe små trygge læringsfællesskaber og samtidig bevare nærheden — for hos os er styrken, at alle voksne kender alle børn, og alle børn kender alle voksne.
Vi arbejder i små grupper og grupper på tværs, så der er både ro, overskuelighed og plads til fordybelse. Det giver dig som stueleder en stærk ramme til at skabe sammenhæng og retning i børnenes hverdag.
Som stueleder får du en vigtig rolle i at forbinde pædagogik, struktur og varme. Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal have et solidt fagligt fundament — og modet til at tage ledelsen og sætte en tydelig, omsorgsfuld retning.
Dine primære opgaver bliver at:
✨ Skabe den gode modtagelse
Du står for den trygge bro mellem vuggestue og børnehave. Du giver børn og forældre en blød og varm landing, hvor alle føler sig set, rummet og velkomne. Hareskov Børnehus skal børnene hver eneste dag, have den bedste dag i deres liv.
✨ Arbejde med kunst, æstetik og kreative processer
Teater, billedkunst, naturmaterialer, fortællinger – du bruger æstetiske læreprocesser som afsæt for fordybelse, fantasi og stærke fællesskaber.
✨ Sætte faglig retning i hverdagen
Med en forbedret normering får du rum til at guide dine medhjælpere, skabe struktur og understøtte et arbejdsmiljø præget af ro, faglighed og glæde.
✨ Sikre inklusion og deltagelse
Du arbejder målrettet med børn i udsatte positioner og skaber deltagelsesmuligheder, så alle børn oplever sig som en vigtig del af gruppen.
✨ Indgå i det brede samarbejde
Du sparrer med dine uddannede kolleger og bidrager aktivt i vores tætte samarbejde med institutionerne i lokalområdet.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der brænder for sit fag og går til hverdagen med både varme, faglig stolthed og blik for kerneopgaven.
Vi håber, at du:
Vi tilbyder dig:
Alle uddannede pædagoger har i gennemsnit én times forberedelsestid om ugen, så der er rum til både refleksion og kvalitet i arbejdet
Praktisk
Ansøgningsfrist: 14. april 2026 Samtaler: løbende og senest den 17.04.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan din erfaring kan gøre en forskel hos os.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Dagtilbudsleder Signe Hovgaard Thomsen på tlf. 7216 2476 eller på mail sth1@furesoe.dk
Hareskov Børnehus
Skovmose Alle 55, 3500 Værløse
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog