Har du lyst til at arbejde et sted, hvor både børn og voksne trives, griner og er nysgerrige på hinanden?
I Børnehuset Atlantis søger vi en fastansat pædagogmedhjælper med vikar funktion med tiltrædelse 1. august, på mellem 32-37 timer. Du skal kunne være på alle stuer ved sygdom mm, men ellers vil du være primært på en børnehavegruppe.
Vi leder efter dig, der har lyst til at være en vigtig del af hverdagen for børn – og som har hjertet med i det, du gør.
Om Børnehuset Atlantis
Børnehuset Atlantis rummer 26 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, fordelt på to stuer i hver afdeling. I Atlantis er der et tæt og trygt samarbejde mellem pædagoger og medhjælpere, og vi prioriterer nærvær, struktur og fællesskab højt.
Vi elsker at bruge både vores hus og uderum aktivt. Lige fra vores motorikrum i kælderen, vores lille krea værksted til vores legeplads.
I løbet af dagen arbejder vi ofte i små grupper for at skabe ro, nærvær og mulighed for at imødekomme børnenes individuelle behov. Vi har stort fokus på sproglig udvikling og tænker sprog ind i alle daglige aktiviteter – både de planlagte og de spontane.
Vi søger en kollega, der:
Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er din motivation og lyst til at være sammen med børnene.
Vi tilbyder:
Praktisk info
Vil du vide mere om Børnehuset Atlantis?
Har du lyst til at vide mere eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Vibeke Simonsen på 72 16 52 08 eller mail: vbs2@furesoe.dk. Du kan også læse mere om os her: https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/kommunale-dagtilbud/integrerede-institutioner/boernehuset-atlantis
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog