Rævebørnene leder efter deres nye pædagog.

Børnehus i naturskønne omgivelse, søger pædagog til vores rævebørn.

Farum Nordby Børnehus søger 1 pædagog 37 timer pr. uge i fast stilling, fra d.1.8.2025 eller snarest derefter. Stillingen er i børnehaveafdelingen på Rævestuen hos 23 fantastiske børn og 3 skønne kollegaer.

Farum Nordby Børnehus ligger i naturskønne omgivelser på det gamle kaserneområde i det nordlige Farum. Vi har skov og åbne vidder tæt på, og ’egen’ sø i baghaven. 
Vores hus er taget i brug i 2018 og består af 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper, som alt i alt kan rumme 28 vuggestuebørn, 50 børnehavebørn og 18 kollegaer.

Vi tror på at trygge børn, er glade børn, og har de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig. Vores hverdag er fyldt med leg, og vi bestræber os på at lade børn være en aktiv del af deres hverdag, med de forudsætninger de har. Alle pædagogiske rutiner rummer mulighed for læring, som vi understøtter ud fra børnenes forskellige behov.  

Vi søger en pædagog, der brænder for at være med til at videreudvikle hverdagen og den pædagogiske praksis, og sikre at Farum Nordby er et børnehus præget af nærvær, omsorg og tryghed for alle institutionens børn.

Vi tilbyder en stilling i et hus i udvikling, hvor du får mulighed for:

  • At sætte dit præg på udviklingen af den pædagogiske praksis, gennem forberedelse, refleksion og samarbejde med dygtige kollegaer. 
  • Understøttelse fra Børns Vilkår til at skabe gode rammer for børns trivsel gennem ’Omsorgsgrebet’ og reflektionsmetoden ’ Små Børns stemmer’
  • Videreuddannelse indenfor relevante pædagogiske emner
  • Indflydelse på eget skema, så privatliv og arbejdsliv er i bedst mulig balance.

Vi søger dig som:

  • Er uddannet pædagog, eller er tæt på at blive det.
  • Elsker at være en nærværende, aktiv deltagende voksen i børns liv.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, både i forhold til børn, kollegaer og forældre.
  • Er fleksibel og positivt indstillet over for forandringer, og har lyst til at bidrage til at Farum Nordby fortsat er et børnehus hvor det er skønt at være barn, trygt at være forældre og dejligt at gå på arbejde.
  • Har drømme og ambitioner for dit arbejde som pædagog.

Synes du at Farum Nordby lyder som lige noget for dig, og har du fået lyst til at viden mere om os, eller komme forbi til en rundvisning er du meget velkommen til at kontakte leder Frederikke Thoms Backe på tlf. 72163701

Du kan også læse mere om os her:
Farum Nordby Børnehus

Vi indkalder til samtale løbende, og forbeholder os retten til at ansætte før udløb af ansøgningsfrist.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.



Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Afdeling:
Farum Nordby Børnehus
Kontaktperson:
Frederikke Thoms Backe +4572163701
Kontaktperson:
Maria Slinger Adrup
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327