Solvangskolen i Farum søger pr. 1. august en relations stærk matematiklærer til 6. årgang og med F/K timer i skolens Ungemiljø

På 6. årgang savner de en ny teammakker, som er vild med at undervise i fagene matematik, fysik og kemi. Vi søger derfor dig, som brænder for at være lærer og vil kunne gøre en betydningsbærende forskel for vores elever. Dig som…

  • Har blik for alle elever som en del af et fællesskab med deltagelsesmulighed for alle. 
  • Er villig til at afprøve nye ideer i samarbejde med et energisk og stabilt team, hvor virkelighedsnære projekter, en legende og eksperimenterende tilgang bliver en naturlig del af skoledagen. En dag med fordybelse, nærvær og kreativitet.
  • Ønsker at blive en del af et selvstyrende årgangsteam med fokus på arbejdsglæde, fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge arbejdstiden relevant og meningsgivende ift. elevers læring. 

Profil –matematik og teammakker på 6. årg. med timer i Fysik/kemi på 7. og 9. årg (fuldtid).

Vi søger dig, som naturligt begejstres og motiveres når du tænder gnisten hos eleverne ved at gøre naturvidenskaben fascinerende, matematikken sjov og eksperimenterne fulde af liv. Du er optaget af at byde ind som teammakker og sætter teamsamarbejdet højt. Du brænder desuden for fagligt samarbejde og vil derfor blive en del af et fagligt passioneret naturfagsteam på tre, hvor en naturfaglig nysgerrighed og begejstring er drivkraften.

Lyder det som noget for dig, så kan vi tilbyde en plads i et særligt team som:

… deler idéer, ressourcer og erfaringer for at sikre, at alle elever får den bedst mulige undervisning. Et team båret af en omsorgsfuld tilgang og humoristisk energi og som ikke er bange for at tænke ud af boksen. Du vil på 6. årgang blive en del af et erfarent og kompetencerigt årgangsteam fra den øverste hylde, hvor teamet er rundet af et positivt ressource syn på eleverne, faglig udvikling og fællesskabet i læringsmiljøet. 

Mulighed for timer i skolens PLC:

Er du en tech-entusiast med en passion for IT og TECH? Hvis du har de rette kompetencer og motivation, kan du få lov til at nørde med IT og TECH for Ungemiljøet i op til 25 % af din arbejdstid. Så hvis du elsker at kode, eksperimentere med gadgets og inspirere unge tech-talenter, er dette din chance for at gøre en forskel. Forløbene vil primært være som medpraktiserende hos dine kolleger i ungemiljøet og med udgangspunkt i elevernes behov og motivation. 

 

Om skolen: 

Solvangskolen i Furesø kommune er en tresporet skole med ca. 700 elever og 70 lærere/pædagoger. Skolen er opdelt i et Minimiljø (0-1. årg.), børnemiljø (2.-5. årg.) og et ungemiljø (6.-9. årg.), samt en basisklasserække, hvor vi modtager børn fra hele verden. Skolen ligger kun 10 min. gang fra Farum St., så med direkte tog fra indre København, er du ved skolens hoveddør efter blot ét afsnit ”Genstart”. Vigtigst af alt, og noget vi er ganske stolte af, er, AT VI VIL HINANDEN! Der er et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle bidrager og tager ansvar.

 

Har stillingen vakt din interesse eller pirret din nysgerrighed, så send os din ansøgning senest torsdag d. 19. juni. Samtaler vil blive afviklet løbende eller senest mandag d. 23. juni fra kl. 15.30. Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ungemiljøet Jeppe Bonde på 7216 5082, hvis du har spørgsmål eller lyst til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Ansøgninger modtages elektronisk via www.furesoe.dk/job  Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn.

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Afdeling:
Solvang Ungemiljø
Kontaktperson:
Jeppe Bonde
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327