Uddannet pædagog til Børnehuset Egetræet i Værløse


Om Egetræet

Børnehuset Egetræet i Værløse er et dagtilbud på almenområdet. Egetræet består af bygningerne KolleKolle og Skovstjernen, 100 meter fra hinanden. Der er store legepladser og gode indendørsfaciliteter. På KolleKolle er der 2 stuer, mens der på Skovstjernen er 2 vuggestuestuer, 2 børnehavestuer og en familiestue. Orange stue på Skovstjernen er en børnehavestue. Det er enten der eller på en familiestue, der er en ledig stilling. Der er typisk 19-21 børn på stuerne. På Orange vil du blive tætteste kollega med 1 pædagog og en pædagogisk assistent, mens du på familiestuerne vil blive tætteste kollega med mindst 1 anden pædagog og 1-2 pædagogmedhjælpere. Fælles for hele Egetræet gælder det, at den enkelte stue samarbejder tæt med de andre stuer. Således skal du formå både at arbejde med små, større og store fællesskaber og, trods dit primære stuetilhørsforhold, have blik for og lyst til også at være i nærvær med børn fra andre stuer.

Arbejdstiden er 32-37 timer om ugen. Du skal være uddannet pædagog for at komme i betragtning til stillingen.

I Egetræet har vi det gode børneliv i fokus, men er for tiden særligt optaget af at:

  • Videreudvikle vores evalueringskultur, således at den sammen med den pædagogiske læreplan fungerer som et fagligt styringsredskab for børnenes leg, læring, trivsel og udvikling.
  • Kompetenceudvikling om low arousal, sansestimuli og kravtilpasning.
  • Udvikle og implementere nye ideer og indsatser fra vores medarbejdertrivselsundersøgelse.


What’s in it for you?

  • 1 times ”egen” forberedelsestid om ugen, som du selv planlægger
  • 2 stuemøder og 2 pædagogmøder i 4-ugersrullet.
  • 10 personalemøder om året.
  • 81 børnehavebørn og 42 vuggestuebørn fordelt på 7 stuer.
  • Et børnemiljø, hvori børnene trives, udvikler sig og generelt er i fin balance.
  • 31 kolleger, der lykkes i fællesskab, hvoraf 14 er pædagoger, 2 er pædagogiske assistenter, 12 er medhjælpere, 2 er i køkkenet, og 1 er dagtilbudsleder. Medarbejderne i Egetræet har konkluderet, at vi værdsætter ”kollegerne, forældresamarbejdet og børnesynet” ved vores arbejdsplads. Desuden fortæller den nyeste medarbejdertrivselsmåling os, at begrebet arbejdsglæde scorer højt i Egetræet
  • Et konstruktivt forældresamarbejde, i et resursestærkt nærmiljø, der bakkes op af en aktiv forældrebestyrelse og en generel brugertilfredshedsprocent på 88.
  • En lang venteliste til indskrivning af børn, som vidner om et stabilt børnegrundlag i området og at Egetræets ry og rygte appellerer til forældregruppen.
  • Et nyt lækkert køkken med en moderne madvision og forældrebetalt frokostordning, som forældrene er meget tilfredse med.
  • Et fagligt velfunderet børnehus med 2 på hinanden følgende flotte tilsyn, der inspireres af de pædagogiske fyrtårnes fokus på Furesøs pædagogiske læreplan, legezoner og læringsmiljøer.
  • Muligheder for kompetenceudvikling, en funktion som fagligt fyrtårn eller sprogpædagog.
  • Et relativt lavt sygefravær.
  • Et velfungerende TRIO-samarbejde og konstruktivt tværfagligt samarbejde med eksempelvis PPR, fysioterapeut, tale-hørekonsulent, sundhedspleje og FFO/skole.

Du er uddannet pædagog. Gerne med mindst 2 års erfaring fra dagtilbudsområdet.

  • Du formår at praktisere ud fra faglighed og professionalisme.
  • Du er eftertænksom, refleksiv, løsningsorienteret og handlekraftig. Gerne med lav puls på Low Arousal-måden.
  • Du har et åbent mindset og ved, at andres måde at være på altid kommer med en god intention.
  • I Egetræet taler vi med hinanden og ikke om hinanden. Du har erfaring for, at det du fokuserer på og taler om, er det, der kommer til at ske; at sproget skaber virkeligheden. Derfor forsøger du at være positiv, selv når noget kan være svært.
  • Du går forrest i tanke og handling, når det handler om at samarbejde og lykkes i fællesskab.
  • Du er ambitiøs og grundig i din forberedelse og praksis samt vægter forældresamarbejdet højt.
  • Sidst men ikke mindst ved du, at en af forudsætningerne for at vi lykkes pædagogisk, er det gode arbejdsmiljø. Desuden kan du relatere dig til udsagnet om at ”Du er dit arbejdsmiljø - vi er vores arbejdsmiljø!”


Furesø kommune

Slå gerne et smut forbi furesoe.dk, hvor du kan læse mere om Børnehuset Egetræet; tidlig opsporing, fælles læringssyn 0-18 år, en dannelsesrejse for dagtilbud og skoler, sproglige læringsmiljøer samt tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper.


Det praktiske

Stillingen er til besættelse fra 1. august 2024 eller snarest derefter. Der afholdes ansættelsessamtaler under hele ansøgningsperioden, og stillingsopslaget tages ned, så snart vi har et gensidigt match.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere, kan du kontakte dagtilbudsleder Mikkel Rasmussen på 72 16 40 65, hvor I eventuelt kan aftale en uformel rundvisning.

Ansøgning, CV og eksamensbevis vedhæftes.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Afdeling:
Egetræet
Kontaktperson:
Mikkel Rasmussen
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327