Undervisere i dansk som andetsprog til Sprogcenter Furesø

Undervisere i dansk som andetsprog til Sprogcenter Furesø

Sprogcenter Furesø søger 1-2 undervisere i dansk som andetsprog. Der vil i første omgang være tale om en tidsbegrænset deltidsansættelse indtil nytår, evt. med mulighed for forlængelse i et barselsvikariat i første halvår af 2026.

Vi søger undervisere, der

  • har en bachelor/cand.mag. i dansk og/eller et fremmedsprog eller er lærere med sprog som centralt fag
  • har undervisningserfaring fra et sprogcenter, især med undervisning på Danskuddannelse 1 
  • kan undervise på alle danskuddannelser og moduler
  • er indstillet på at undervise to aftener om ugen i tidsrummet 17-20
  • har afsluttet eller påbegyndt uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog (DAV-uddannelsen)
  • har uddannelse som FVU-lærer i dansk og/eller FVU-matematik samt FVU-digital
  • har gode it-kompetencer
  • kan sætte ens høje faglige niveau i spil i forhold til undervisning
  • har kulturel sensibilitet og forståelse for andre kulturer
  • er venlige, imødekommende og gode til at samarbejde

Vi har fokus på et godt samarbejdsmiljø, høj faglig standard og lægger vægt på at tilbyde en dynamisk og differentieret undervisning. Vi søger medarbejdere, der kan matche og supplere en gruppe velkvalificerede og engagerede undervisere. Vi værdsætter og efterlever et dialogorienteret og respektfuldt undervisnings- og arbejdsmiljø.

 

Praktisk

Sprogcenter Furesø er et mindre kommunalt sprogcenter beliggende på Hvedemarken 3 i Farum. Vi har undervisning i tidsrummet 8.30 - 20.00 mandag til torsdag og 8.30 - 12 om fredagen. Vi tilbyder tidsbegrænset ansættelse på deltid med tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Vil du vide mere?

Vil du høre nærmere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte konstitueret centerleder Ingrid Obdrup på tlf. 7216 3687 eller mail inn2@furesoe.dk.

Du kan få mere at vide om sprogcentret på https://sprogcenter.furesoe.dk/

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Upload derfor din ansøgning, cv og relevante eksamensbeviser på nedenstående link så hurtigt som muligt, dog senest den 26. september 2025.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Øvrige stillinger
Afdeling:
Sprogcenter Furesø
Kontaktperson:
Ingrid Annette Obdrup +45 72 16 36 87
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327