Vi leder efter en ambitiøs lærer, der tror på fællesskabets kraft for både børn og voksne
Du skal være dansk- og klasselærer i en af vores mange fantastiske klasser i vores børnemiljø (1-5. årgang) og indgå i et tæt samarbejde med gode kollegaer.
Brænder du for at skabe en levende, kreativ og alsidig undervisning for vores elever, og er du indstillet på at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab med en ambitiøs kultur, så er det måske lige dig, som vi står og mangler på Søndersøskolen per 1. august.
Hvis du også kan undervise i engelsk, idræt eller musik er du det perfekte match, men det er ikke et krav.
Du skal søge stillingen hvis du:
Alene kan vi noget – sammen kan vi alt
På Søndersøskolen er vi særligt optaget af at skabe en god og meningsfuld hverdag for skolens elever. Vi ønsker at skabe en skoledag med stærke fællesskaber og sammenhængskraft understøttet af kreative og innovative læringsmiljøer. Vi vægter derfor faglige, personlige og sociale kompetencer lige højt, og vi er stolte af, at de børn, vi sender videre fra skolen, generelt klarer sig rigtigt godt.
Vi er en skole, der er kendetegnet ved motiverede børn og unge, en forældregruppe, der bakker godt op omkring skolen, og sidst men ikke mindst et rart, tillidsfuldt arbejdsmiljø med gode, grønne og spændende fysiske rammer og en dygtig og ambitiøs personalegruppe.
Du vil også opleve en ledelse, der udviser en høj grad af tillid.
Søndersøskolen ligger i dejlige omgivelser tæt på skov og sø. Vi er ca. 830 elever og ca. 90 medarbejdere. På mange årgange er vi en firesporet skole, og vi har fire nest klasser i vores børnemiljø.
Har du brug for flere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte Souschef og afdelingsleder for børnemiljøet Kasper Stoholm på tlf. 72 16 41 91 eller skoleleder Gitte Meinert på tlf. 72 16 49 95.
Ansøgningsfristen er mandag den 19. maj 2025. Ansættelsessamtaler finder sted løbende og senest i uge 21. Stillingen er på fuld tid, og løn er efter gældende overenskomst.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.