Vi søger SSA og SSH til aftenvagt på Rosenhaven.

🌹 SSA eller SSH til aftenteam – Rosenhaven, Lillevang Plejecenter

 Vores aftenteam på Rosenhaven søger en ny kollega, som sammen med os vil skabe ro, tryghed og nærvær i aftentimerne.

Aftenen er en særlig tid på plejecentret. Det er her, relationerne fordybes, tempoet sænkes, og vi sikrer, at vores beboere går trygge og godt til natten. Hos os er faglighed, ansvar og samarbejde ikke bare ord – det er fundamentet i hverdagen.

🌹 Om Rosenhaven

Rosenhaven er en del af Lillevang Plejehjem i Farum. Vi er et nyt hus i udvikling, hvor vi sammen bygger kultur, struktur og faglig stolthed op.

Hos os arbejder vi målrettet med:

Hjemmelighed – vi bor her, vi arbejder her

Selvbestemmelse – min hverdag, mit valg

Faglighed & ansvar – vi dokumenterer, reflekterer og handler

Samarbejde med pårørende

Medarbejdernes selvstændighed

Vi forventer, at du tager ansvar – og vi giver dig samtidig plads til at vokse.

👩‍⚕️👨‍⚕️ Hvem er du?

Du er uddannet SSA eller SSH, og du:

Trives i aftenvagten, hvor overblik og ro er afgørende

Kan arbejde selvstændigt og tage faglige beslutninger

Arbejde personcenteret omsorg

Arbejde systematisk på koordinering / triage møder ved vagtens start. 

Skaber tryghed gennem relation og tydelig kommunikation

Dokumenterer fagligt og korrekt

Bidrager aktivt til et professionelt arbejdsmiljø

Forstår, at ansvar følger med ansættelsen

Det er vigtigt for os, at du kan stå på mål for din faglighed – også når det bliver travlt.

🌟 Hvem er vi?

Rosenhaven er kendetegnet ved:

Et stærkt fokus på ordentlighed og respekt

En kultur under opbygning – hvor alle bidrager

Tæt samarbejde mellem SSA, SSH og teamkoordinator

Synlig og tydelig ledelse

Plads til humor – men aldrig på bekostning af fagligheden

Vi løfter i flok – og vi forventer, at du gør det samme.

💚 Hos os får du:

Et fast aftenteam med kendte kollegaer

Mulighed for kompetenceudvikling (fx dokumentation, triagering, TOBS)

En arbejdsplads hvor din stemme bliver hørt

En leder, der stiller krav – og bakker op

⏰ Stillingen

28–37 timer pr. uge

Fast rul

Arbejde hver 2. weekend

Opstart efter aftale

 

Information: 

Har du spørgsmål eller vil du gerne komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte leder af Rosenhaven Sedat Celik på telefon 23471571 Lone Teamkoordinator på telefon 21739334  eller Heidi Teamkoordinator på telefon 30460368.

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Ældrepleje
Afdeling:
Plejecenter Lillevang Rosenhaven
Kontaktperson:
Sedat Celik
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327