Vil du være vores nye områdeleder på voksenområdet?

Brænder du for at være med til at styrke indsatserne på det specialiserede voksenområde, og har du mod på at lede tre ambitiøse og engagerede ledere? Så synes vi, at du skal læse med her. 

Sammen med dygtige ledere skal du sætte retningen for 200 medarbejdere. Er du motiverende og tillidsvækkende, og har du samtidig økonomisk flair og det strategiske blik, så er det måske dig, der er vores nye områdeleder. Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2026.

Du bliver en del af et center som indeholder børne-, voksen- og beskæftigelsesområdet. Vi lægger stor vægt på den helhedsorienterede tilgang, og du vil blive en del af en stærk tværfaglig ledelsesgruppe i Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser. 

Dit ledelsesområde er inddelt i 3 afdelinger: Myndighed og Rusmidler, Længerevarende botilbud og Socialpsykiatri og Autisme. Alle afdelinger har mellemledere og/eller fagkoordinatorer til at understøtte den daglige drift.

Vi søger en områdeleder, der har indgående faglig indsigt i voksenområdet, både på myndigheds- og udførerområdet. Du skal kunne balancere mellem passende nærvær i ledelse og tæt opfølgning i den almene drift, økonomi, lovmedholdelighed, kvalitet i sagsbehandlingen og komplekse udfordringer, og have mod på at afprøve nye faglige løsninger. 

Du skal have lyst til og gerne erfaring med at arbejde med ledelse af ledere, og du skal trives i at være en del af en organisation, hvor vi både drifter, udvikler og indimellem omorganiserer. 

Du overtager et veldrevet område, hvor der er styr på penalhuset. Men organisationen er stor og levende, og der er brug for, at du har blik for hvordan der skabes mening med de ændringer, der løbende sker i en politisk styret organisation. Du skal finde det værdifuldt at støtte dine afdelingsledere i at understøtte og udvikle deres medarbejdere i driften, så de bruger deres fulde potentiale og måske lidt mere. Du får et stærkt samlet ledelsesteam, der står sammen om både udvikling og den daglige opgavevaretagelse. Ledergruppen er kendetegnet ved tillidsfulde relationer, uformel dialog og humor.

Du bliver desuden en del af en ny områdeledergruppe på i alt 4, som er ved at lære hinanden at kende, og som lægger vægt på både at give og modtage ledersparring både til siden og opad til centerchefen.

Vi er lige nu optaget af at:

  • Fortsætte med at lære hinanden at kende med henblik på den helhedsorienterede tilgang.
  • Udvikle vores §§ 104 og 103 tilbud til mere beskæftigelsesrettede aktiviteter - også gerne tilbud målrettet den yngre generation.
  • Fortsat sikre, at borgere i botilbud får mindst indgribende tilbud samt fokus på belægningsprocent.
  • Organisere støttekontaktpersonsopgaver på den rette måde, så vi bedst mulig understøtter borgernes progression.
  • Styrke overgangen fra barn til voksen.
  • Udvikle Furesø kommunes eget misbrugstilbud.
  • Tilpasse vores tilbudsvifte specifikt på §§ 85 og 82.


Din profil:

  • Du er uddannet indenfor socialt arbejde og har erfaring med voksenområdet.
  • Du har erfaring med ledelse og ledelse af ledere.
  • Du er nærværende, tillidsbaseret og synlig i din ledelsesstil.
  • Du kan skabe fremdrift og udvikle den sammenhængende opgaveløsning.
  • Du besidder en generel interesse for økonomistyring og effektmål.
  • Du insisterer på, at de bedste løsninger findes i samarbejdet med andre på tværs.
  • Du kan lede opad, nedad og til siden.
  • Du kan tænke strategisk og oversætte politiske bevægelser helt ind i driften.
  • Du har en god organisationsforståelse og formår at se sammenhængende på tværs af fagområder, lovgivning og på tværs af ledelse.

Praktisk

Har du spørgsmål til stillingen, må du meget gerne kontakte centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser Tina Wahl på telefon 29667024 eller afdelingsleder for Botilbud Morten Ulrik på telefon 72165050. 

Fristen for ansøgningen er fredag d. 13. marts. Vi udvælger kandidater den 19. marts, og vi afholder 1. samtale d. 20. marts, og 2. samtale den 26. marts.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Afdeling:
Specialiserede indsatser for børn, unge og vokse
Kontaktperson:
Morten Ulrik Kristensen 7216 5050
Kontaktperson:
Tina Wahl
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327