VVSer, elektriker el.lign. til energioptimeringer, drift og vedligeholdelse af ejendomme

Afdelingen Byggeri og Vedligehold i Center for Kultur og Ejendomme har ansvaret for nybyggeri, ombygning og renovering, samt drift og vedligehold af eksempelvis skoler, fritidshjem, daginstitutioner, idrætsanlæg, herunder svømmehaller, kulturinstitutioner mv.

Vores Teknisk Installations Team med 3 medarbejdere har en ledig stilling, som er specialister i tekniske installationer primært i forhold til varme, vand, el og ventilation samt sikringsinstallationer. Teamet skal sikre en sikker drift af de tekniske installationer, komfortmæssigt, energirigtigt og følge op på servicekontrakter. Teamet skal sikre en god kundebetjening og tilpasse de tekniske installationer til brugernes kerneopgaver, som kan være placeret på alle årets 365 dage og døgnets 24 timer

Ejendomsporteføljen omfatter ca. 190 ejendomme og den samlede ejendomsportefølje er på ca. 240.000 m2. Ejendomsområdet består af ca. 80 medarbejdere, som er meget engagerede og dygtige kollegaer, bestående af ingeniører, maskinmestre, teknisk servicemedarbejdere, rengøringspersonale m.fl.

Om stillingen

Som VVSer, elektriker el.lign. varetager du opgaverne:

  • Daglig drift af varme, ventilation, el og vandinstallationer m.m.  på alle ejendomme
  • Energioptimering via tekniske løsninger, alternativ energiformer, adfærdsfokus og driftsoptimering 
  • Styring via ECL, CTS-anlæg o. lign.
  • Skift af ventilationsfiltre, motorer og fejlfinding på reguleringsventiler, opsætning af temperatur loggere, radiator termostater m.m.
  • Håndtering af indmeldinger i afdelingens Help Desk i Main Manager
  • Rådgivning og vejledning, samt ikke mindst indgå i dialog med de tekniske servicemedarbejdere og brugere på ejendommene om alle Facilities Management opgaver og ikke mindst, kunne sætte kunder og brugere i centrum til gavn for deres kernefunktoner
  • Tæt samarbejde med Vedligehold og Energigruppen, især maskinmestrene 
  • Tæt samarbejde med Anlægsteamet ved nybyggeri og ombygning for at sikre energi, drift og vedligehold fremadrettet i de nye projekter, samt sikre en god overdragelse af ny byggerierne til sikker drift
  • Tæt samarbejde med tekniske servicemedarbejdere i afdelingen Teknisk, Drift & Service, samt Servicevagten og afdeling for Rengøring m.m. 

Vi ser gerne at den rette kandidat:

  • Kan tænke i bedre energiadfærd for brugerne af ejendommene 
  • Kan arbejde med driftstider varme, ventilation m.v.
  • Besidder lydhørhed overfor interessenters ønsker og behov. Du skal have evnen til at rådgive dem om konsekvenserne heraf
  • Er helhedstænkene i Facilities Management og fokusere på synergien på ejendomsområdet og på tværs af brugere og ejendomme
  • Evner at arbejde selvstændigt, og være hjælpsom over for kolleger
  • Har gode evner til at formidle, er udadvendt og deler gerne læring
  • Arbejder struktureret 

Vi tilbyder et spændende job, hvor du bidrager til at skabe fysiske rammer, der understøtter kommunens aktiviteter og udvikling, samt spændende og udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag. Vi har engagerede og hjælpsomme kolleger på en arbejdsplads, som har bruger og medarbejder i fokus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 25. juni 2025 kl. 12,00. Stillingen ønskes besat snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos leder af Byggeri og Vedligehold, Erik Justesen på tlf. 72 16 53 38.

Ansøgningsfrist:

Onsdag d. 25. juni 2025 kl. 12,00.

Ansættelsessamtaler:

Fredag d. 27. juni 2025.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Øvrige stillinger
Afdeling:
Byggeri og Vedligehold
Kontaktperson:
Erik Justesen 7216 5338
Furesø Kommune
Tlf.: 7235 4000
CVR-nr.: 29188327