Børnehuset Lyngholm søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen pr. 1. august. Stillingen er på 33 timer.
Har du har lyst til at møde ind på arbejde hver dag, og blive mødt af børn der glæder sig til at udforske verden, så er det dig vi søger.
Om Børnehuset Lyngholm
Børnehuset Lyngholm er et 0-6 års dagtilbud, fordelt i to huse på samme matrikel. Vuggestuen er fordelt på fire stuer. Hver stue består af ca. 12 børn, to pædagoger samt en pædagogmedhjælper. Ydermere har vi to flyvere som hjælper til i hele huset.
Vi søger en pædagogmedhjælper der vil være med til at skabe trygge ramme for de yngste, hvor omsorg og nærvær er i fokus. Du vil være med til at støtte børns trivsel og udvikling gennem opmærksomhed og deltagelse i alle de daglige aktiviteter.
Vi er optaget af kerneopgaven, og vi tænker pædagogikken og de spændende legemiljøer som en helhed. Vi er ofte ude på vores store legeplads eller går på ture ud af huset. Du skal derfor være glad for at være ude, dette underordnet hvordan vejret er.
Et spændende hus med høj faglighed, god energi og humor
Vi vægter forældresamarbejde højt, og tager os tid til den daglige dialog om stort og småt. Vi har også et tæt samarbejde med tale-høre konsulent, psykolog og fysioterapeut.
Vi har et månedligt aftenmøde på tre timer hvor alle deltager. Vi prioriterer generelt at der er tid og rum til forberedelse, så alt vi gør er overvejet og har et formål.
Et godt arbejdsfællesskab, er meget vigtig for os. Vi holder at have det sjovt og grine sammen.
Vi giver hinanden feedback på gode måder. Vi ved, at vi bruger os selv i arbejdet med børnene, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden. Vi tager os god tid til oplæring, og du vil derfor opleve at der altid er en kollega du kan sparre med.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte afdelingsleder May Jensen på tlf. 7216 5994 eller på mail mjn4@furesoe.dk
Har det vækket din interesse, så send os en ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen ønskes besat 1/8.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er 18/6.
Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.