Brænder du for at arbejde med børns trivsel? Og vil du være en del af et stærkt kollegafællesskab? Så søger vi flere nye kolleger til Stavnsholtskolen.
Brænder du for at arbejde med børns trivsel? Og vil du være en del af et stærkt kollegafællesskab? Så søger vi flere nye kolleger til Stavnsholtskolen.
Kunne du tænke dig et job, hvor dine aftryk både ses og mærkes – og hvor du har stor betydning for børns trivsel? Hvis du kan svare ja, har du nu muligheden for at blive en del af vores skønne skole i Furesø Kommune.
Vi søger uddannede lærere til vores almen-spor. Vi leder efter dig, der finder energi og glæde i samværet med børnene og som inddrager dem aktivt i undervisningen. Dine stærke relationskompetencer og dit varme hjerte vil være en stor gevinst for vores børnegruppe – og de kan mærke dig, når du er sammen med dem.
Lige nu søger vi lærere til følgende stillinger:
- Matematik- og idrætslærer til 3. årgang
- Klasse- og dansklærer til 4. årgang
- Dansk- og matematiklærer (ressource) til 5. årgang
Om årgangene:
- 3. årgang (tre klasser): Du bliver en del af et team med 4 lærere og 3 pædagoger. Du underviser i alle tre klasser.
- 4. årgang (tre klasser): Du indgår i et team med 4 lærere og 1 pædagog. Du bliver delt klasselærer sammen med matematiklæreren, og størstedelen af din undervisning er i én klasse.
- 5. årgang (to store klasser): Vi mangler en lærer, der kan indgå i teamet, så vi kan lave mere holddeling og give en hjælpende hånd til de børn, der har brug for et fagligt løft – primært i dansk og matematik.
Vi tilpasser stillingen efter dine kompetencer og glæder os til at høre, hvilke fag du brænder for.
Du skal have lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med teamet på årgangen, hvor vi udvikler os sammen og hjælper hinanden. Der afholdes ugentlige teammøder på 1,5 time.
Erfaring med undervisning på de nævnte årgange er en fordel, men det vigtigste for os er at finde det rette match til vores skole og børn.
Vi forestiller os, at du:
- Har stærke relationskompetencer, som gør en forskel for vores børn
- Er engageret og opsøgende i forhold til kerneopgaven – fra klasserumsledelse til holddeling og elevsamtaler
- Er nysgerrig og kreativ i hverdagens rutiner og strukturer
- Har gode samarbejdsevner – både med børn, kolleger og forældre
- Er uddannet lærer eller tæt på at være færdiguddannet
- Har lyst til at bidrage med stabilitet og godt humør
Om Stavnsholtskolen
Stavnsholtskolen er en dejlig skole i naturskønne omgivelser med gode udeområder, rummelige læringsmiljøer og en medarbejdertrivsel i top. Vi er stolte af vores seneste elevtrivselsmåling, hvor vi i Furesø Kommune landede på en flot 3. plads på landsplan – det er da ikke så ringe 😉 Det lave sygefravær hos kommende kolleger skal også nævnes, da vi ser det som en stor fordel.
Skolen bygger på fem centrale værdier, som er en del af vores hverdag: fællesskab, glæde, anerkendelse, nysgerrighed og dannelse. To gange om året arbejder vi med vores værdiord på hele skolen.
Vi har ca. 600 elever og næsten 120 kolleger fordelt på vores almene del, gruppeordning, vidtgående specialtilbud og fritidsdel for 0.-3. årgang. Vi har et godt arbejdsmiljø – både i hverdagen og når vi samles om fælles aktiviteter som tværsuger, personalearrangementer, teamdage, sommerfest og julefrokost.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe bestående af lærere, pædagoger, vejledere og ledelse, som alle brænder for at give børnene en god oplevelse – fra de møder ind om morgenen til de går hjem fra vores skønne fritidstilbud om eftermiddagen.
Praktisk information
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så du skal ikke vente med at sende din ansøgning.
Du er meget velkommen til at besøge os inden du søger, så du kan få en fornemmelse af vores skole. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte afdelingsleder Frank Schmidt på tlf. 72 16 44 38 eller mail: fth5@furesoe.dk.
Har du lyst til at snakke med en lærer, kan du ringe til Rikke Møller på tlf. 29 72 71 68. Hun fungerer også som vores TR/DLF.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.