Teamleder sygedagpenge
Teamleder til sygedagpengeområdet – kan du skabe retning, følgeskab og resultater?
Vil du stå i spidsen for et sygedagpengeområde i udvikling, hvor høj faglig kvalitet, progression for borgerne og et stærkt arbejdsfællesskab går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi leder efter. I Furesø Kommune søger vi en engageret og tydelig teamleder, der har lyst til at stå i spidsen for sygedagpengeområdet og sammen med medarbejdere og ledelseskolleger fortsætte udviklingen af en stærk, sammenhængende og beskæftigelsesrettet indsats. Sygedagpengeområdet er komplekst og står – som resten af beskæftigelsesområdet – midt i store forandringer. Det kræver en leder, der både kan skabe retning og ro i den daglige drift og samtidig har mod og nysgerrighed til at tænke nyt.
Sygedagpenge er organiseret i afdelingen Job og Helbred, der udover sygedagpenge også varetager sager vedrørende jobafklaring, ressourceforløb, aktivitetsparate, indsatsen for borgere under 30. IPS og KUI
Sygedagpengeområdet er i dag organiseret i tre teams: Tidlig Indsats, Længerevarende, Team Beskæftigelse, hvor du vil blive den daglige leder af ti8dlige indsats og længerevarende. Fælles for de tre teams er ambitionen om, at borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med et tydeligt beskæftigelsesrettet mål. Vi tror på, at den bedste indsats skabes, når myndighed, beskæftigelsesindsats og virksomhedsrettet arbejde spiller tæt sammen.
I dag varetages den daglige ledelse af en konstitueret teamleder i tæt samarbejde med afdelingslederen og områdets koordinator. Som ny teamleder træder du derfor ind i et område, hvor der allerede er fokus på faglig retning, koordinering og den daglige understøttelse af medarbejderne.
Din opgave
Som teamleder får du ansvar for den daglige faglige og personalemæssige ledelse på sygedagpenge området. Du skal være tæt nok på driften til at vide, hvor udfordringerne er , og samtidig kunne løfte blikket og sætte retning for, hvor området skal bevæge sig hen. En central del af din opgave bliver at sikre progression og flow i sagerne og samtidig fastholde en høj kvalitet i myndighedsarbejdet.
For os handler god drift ikke alene om sagstal og rettidighed. Det handler også om at være nysgerrige på, om vores indsats skaber den ønskede bevægelse for borgeren.
Du kommer blandt andet til at:
- lede, motivere og udvikle medarbejderne
- skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af de tre teams
- sætte tydelige mål og følge op på resultater
- arbejde systematisk med sagstal, progression, flow og rettidighed
- understøtte høj faglig kvalitet og ensartet praksis
- videreudvikle den tidlige og beskæftigelsesrettede indsats
- skabe rammer for faglig sparring, refleksion og læring
- udvikle arbejdsgange og udfordre eksisterende praksis, når noget kan gøres bedre
- omsætte lovgivning, reformer og politiske mål til meningsfuld praksis
- styrke samarbejdet på tværs af fagligheder og med interne og eksterne samarbejdspartnere
- bidrage aktivt til den samlede ledelse og udvikling af beskæftigelsesområdet.
Vi leder efter en leder, der tør lede
Du er synlig og nærværende i din ledelse. Du er tydelig omkring forventninger og følger op på det, vi aftaler, samtidig med at du har tillid til medarbejdernes faglighed og skaber rum for ansvar og faglig udvikling.
Du kan være tæt på uden at overtage. Du kan stå fast, når det er nødvendigt, og samtidig være nysgerrig på andre perspektiver. Og du forstår, at faglighed, drift, resultater og trivsel ikke er modsætninger – de er hinandens forudsætninger.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- har erfaring fra beskæftigelsesområdet og gerne sygedagpengeområdet
- har forståelse for myndighedsarbejde
- har ledelseserfaring eller dokumenteret ledelsesmæssigt potentiale
- kan skabe struktur og prioritering i en kompleks hverdag
- kommunikerer tydeligt, respektfuldt og troværdigt
- kan skabe følgeskab og stærke arbejdsfællesskaber
- arbejder udviklingsorienteret og tør udfordre eksisterende praksis
- kan anvende data og ledelsesinformation aktivt i din ledelse.
Hvad får du hos os?
I Furesø Kommune tror vi på nærværende ledelse og på, at gode resultater skabes sammen. Derfor får du et ledelsesrum, hvor der både er tydelige forventninger til dig og plads til, at du kan bringe din egen ledelsesfaglighed i spil.
Hos os får du:
- en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne og den ledelsesmæssige tilstedeværelse tillader det
- mulighed for reel indflydelse på udviklingen af sygedagpengeområdet
- et tæt samarbejde med engagerede og fagligt stærke medarbejdere
- et ledelsesfællesskab, hvor sparring og samarbejde prioriteres
- mulighed for både faglig og ledelsesmæssig udvikling
- plads til at afprøve nye idéer og udvikle vores praksis
- en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø, trivsel og faglig kvalitet prioriteres.
En arbejdsplads i bevægelse
Beskæftigelsesområdet står over for store forandringer. Det stiller krav til os som organisation – og til dig som leder. Du skal kunne omsætte forandringer til muligheder og involvere medarbejderne i at udvikle en endnu stærkere indsats. På sygedagpengeområdet tør vi stille os selv spørgsmålet: Skaber vores indsats den ønskede progression for borgeren – og hvis ikke, hvad skal vi så gøre anderledes? Vi søger derfor ikke kun en leder, der kan få den daglige drift til at fungere. Vi søger en leder, der sammen med medarbejdere, koordinator og ledelseskolleger har lyst til at udvikle den.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som forhandles med den forhandlingsberettigede organisation
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen med forventet tiltrædelse 1. november eller før, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Job og Helbred Rie Ingmann på telefon: 29 21 84 44 eller på rhr2@furesoe.dk
Ansøgningsfristen
Du kan søge stillingen frem til 28. september 2026 kl. 12:00. Vi holder samtaler d. 29. september.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.